Kunst og kvarterfortællinger

Vi arbejder for mere kunst i kvarteret, der fremhæver Sønderbros særlige kvaliteter og fortællinger.

Sønderbro skal være kendt som et levende, trygt og omsorgsfuldt kvarter. Kunst skal spille en særlig rolle i kvarteret.

Hvad skal der ske?

Vi vil bruge kunst til at styrke fortællingerne om Sønderbro som et unikt kvarter i København. Kunsten skal ud at leve i byrummene, skabe pejlemærker, øge trygheden og vise forbindelser. I samarbejde med lokale kultur- og kunstaktører vil vi skabe kunstoplevelser, der både kan sætte positivt fokus på kvarteret, skabe mere liv og lokal stolthed. Derudover støtter vi op om andre projekter og aktiviteter, der kan styrke de positive fortællinger om kvarteret.  

Workshop med Bybi til forårsfejring i Hørgården i april 2025, hvor beboere var med til at bygge en skulptur til bier og insekter.

Hvor er vi nu?

Vi har som det første lavet et kvarterportræt, der undersøger, hvad Sønderbro er for et sted.  Derudover har vi udarbejdet en kunststrategi for kvarteret, der blandt andet bygger på indsigter fra kunstworkshops i den lokale kunstgruppe og en digital spørgeskemaundersøgelse. 

Fordyb dig i den lokale kunststrategi

Hvad er vigtigt ift. kunst i vores kvarter? Strategien dykker ned i nogle af de projekter og temaer, som vi sammen med jer arbejder på frem til 2029.

Vi har et samarbejde med Politikkens Forhal om et midlertidigt kunstværk til kvarteret. En jury har udvalgt kunstneren Silas Inoue til at lave værket efter et open call. Værket udstilles først på Rådhuspladsen i efteråret 2026 og rykker efterfølgende ud til os i Sønderbro.   

Derudover er vi i gang med et udsmykningsprojekt sammen med Hørgårdens beboere. I starten af 2026 skal beboerne skal vælge kunstner, der efter en periode med lokal inddragelse og dialog skal udsmykke et udsnit af facaderne i Hørgården i efteråret 2026.   

Ildshow og børneworkshop om gavludsmykning ved Grønningen i Hørgården, november 2025
Fotograf
Melissa Ørnstrup

Næste skridt 

Vi mødes løbende i den lokale kunstgruppe for at udvikle og sætte kunstprojekter i gang. I første halvdel af 2026 arbejder vi med udsmykning af gavle i Hørgården.  Skriv til os, hvis du vil høre mere eller være med til at udvikle kunstprojekterne sammen med os.